Skip to content

Navntilpasninger inden for pladesave og lagerteknologi

  • Assistenten til en optimal udnyttelse af maskinfunktionerne
    Assistenten til en optimal udnyttelse af maskinfunktionerne
  • Assistenten til en optimal udnyttelse af maskinfunktionerne
    Assistenten til en optimal udnyttelse af maskinfunktionerne
  • SAWTEQ S-200 med 1-akset ilægger STORETEQ F-100
    SAWTEQ S-200 med 1-akset ilægger STORETEQ F-100

HOMAG Plattenaufteiltechnik præsenterer ud over nye maskin- og softwareløsninger en komplet revideret navngivning. Dette for at sikre, at der kan skelnes endnu hurtigere og mere selektivt mellem produkternes klassificeringer og udbygningsniveauer. Således kan vigtige oplysninger vedrørende den individuelle kategorisering fremover bedre afledes ud fra navnet.

  • Alle enkelt- og løftebordssave får bogstavsforkortelsen „S“ – f.eks. SAWTEQ S-300
  • Alle vinkelanlæg får bogstavsforkortelsen „A“ – f.eks. SAWTEQ A-300
  • Alle løftebordssave får derudover en ekstra "10'er" i navnet – f.eks. SAWTEQ S-310 eller SAWTEQ A-310
  • Alle pladelagre får bogstavsforkortelsen „P“ – f.eks. STORETEQ P-500
  • Pladelageret STORETEQ S-200 bliver til pladelageret STORETEQ P-300
  • Porteføljeudvidelse: Lagring i to etager
  • Lagring med plader kun på anden etage får en „10'er“ i navnet – f.eks. STORETEQ P-510
  • Lagring med plader på begge etager får en „20'er“ i navnet – f.eks. STORETEQ P-520
  • Porteføljeudvidelse: HOMAG 1-akset ilægger STORETEQ F-100

Pladesaven SAWTEQ S-300 saver nye standarder

På LIGNA viser HOMAG i år første gang den nye SAWTEQ S-300 med betydelige og innovative nyskabelser. Denne opskæringsløsning kombinerer ydelse, hurtighed og driftssikker teknik med intelligens og digitale, selvlærende funktioner. Dette viser sig blandt andet ved et øget ydeevneniveau takket være en forbedret savproces og optimerede forløb med faldende energiforbrug. Maskinbetjeningen er ligeledes nytænkt, og med klare arbejdspositioner bliver operatørens samarbejde med savstyringen endnu mere fleksibelt og ergonomisk. Det nu standardmonterede operatørassistentsystem intelliGuide Classic komplementerer disse optimeringer og fører operatørerne sikkert og intuitivt gennem opskæringsprocessen ved hjælp af LED-signaler. Desuden sørger quickTip, en ny funktion i savstyringen, for en optimalt indstillet maskine – endnu et skridt i retning af den intelligente maskinstyring. Der er desuden fortsat fokus på skærekvaliteten. Ud over materialManager Advanced, der automatisk angiver optimale savparametre, udstyres maskinen med den nye toleranceCheck, der registrerer emnernes målnøjagtighed via sensorer og transparent rapporterer tilbage til maskinoperatørerne. Godt at vide: Den nye SAWTEQ S-300 er forberedt til function+

En oversigt over fordelene:

  • Uovertruffen komfort som standard: Med den nye betjeningspult med ekstra position på trykbjælken og intelliGuide garanterer HOMAG den mest intuitive og komfortable betjening på markedet.
  • Ydeevne er stadig trumfkortet: Derfor har HOMAG igen øget ydeevnen gennem optimerede og bedre afstemte forløb i skærecyklussen med op til 20 % – især på maskiner med Power Concept og lagerbinding
  • Bæredygtig savning: Den optimerede spånføring medfører en reduktion af den nødvendige udsugningskraft med op til 12 % og en forlængelse af værktøjsstandtiden. Endvidere bidrager opskæringsoptimeringsløsninger, som f.eks. Schnitt Profi(t) og effektforøgelsen med et konstant energiforbrug, til den globale bæredygtighedseffektivitet
  • Ergonomisk maskinbetjening og -vedligeholdelse: Forbedret værktøjsskifteområde inkl. flangebakke fører til en reduktion i ventetider samt en bedre ergonomi

quickTip – Assistenten til en optimal udnyttelse af maskinfunktionerne

quickTip er en ny hjælpefunktion, integreret i HOMAG-savstyringen, der giver højeste kvalitet, brugerkomfort og ydeevne. Den understøtter maskinoperatørerne med anbefalinger til en optimal funktionsudnyttelse direkte ved saven. Fordelen: Funktionerne og parametrene kan aktiveres centralt på et sted i CADmatic – det letter arbejdet, giver flydende processer og et jævnt højt resultat.

Indbygget tolerancemåling: toleranceCheck giver en utroligt præcis opskæring

Med den innovative toleranceCheck sikres den individuelt påkrævede mål- og vinkelfasthed for dele kontinuerligt – også ved spændingsbelastet materiale. Hjertet i teknologien er en sensorstyring direkte ved vinkellinealen, hvormed maskinoperatøren allerede inden tværopdelingen ser, om de enkelte dele befinder sig inden for vedkommendes ønskede måltolerance. På den måde har vedkommende mulighed for at reagere aktivt. Men også selvom delene ligger inden for tolerancen, fremgår det med det samme af etiketten, hvilken side der er velegnet som referencekant for den videre bearbejdning, f.eks. på kanten eller CNC. Den gennemgående kvalitetssikring øger dermed processikkerheden for de efterfølgende processer og skaber et hidtil uset overblik over pladernes kvalitet. Godt at vide: toleranceCheck sikrer sammen med den spændingsfri opskæring en attraktiv kvalitetspakke, den bedste kvalitet, ganske lidt spild og en effektiv produktion.

function+

Succesrige virksomhedsejere ved: Den perfekte maskine kan vokser med. Hvis kravene ændrer sig, tilpasser de sig. I bedste fald ved et tryk på en knap. Indtil nu har det været fremtidsmusik, fra i dag er det en realitet. Med function+ sætter HOMAG standarder inden for fleksibilitet: Frigivelse af maskinfunktioner – med få klik, uden servicetekniker, inden for 48 timer. Yderligere fordele: Kunderne betaler først for funktionerne, når der reelt er brug for dem. Hvis der stadig er usikkerhed om, hvorvidt en bestemt funktion er brugbar, så er det ikke noget problem. HOMAG giver mulighed for nemt at teste funktioner, fuldkommen gratis og uforpligtende.

Følgende egenskaber kan, fra og med LIGNA, eftermonteres på SAWTEQ-serierne S-300 og S-400 efter behov via function+ med få klik:

  • Udskæringer og spændingsfri opskæringer
  • MMR professional
  • Datasikring på netværksdrev
  • combiTec – med monteret motordrevet forridser-hævning
  • intelliGuide Classic – medfølger som standard og kan nemt aktiveres gratis og ubegrænset via function+

Alle nyheder kan du desuden ganske nemt og bekvemt se på vores Keynote på Live.HOMAG:

DE: https://live.homag.com/de/plattenaufteilsaegen/keynote-sawteq-s-300-s-400-de

EN: https://live.homag.com/en/panel-dividing-saws/keynote-sawteq-s-300-s-400-en

Ny lagerteknologiportefølje kombinerer automatiseringens styrker med intelligent logistik

På LIGNA præsenterer HOMAG for første gang den nye, komplet reviderede palette af lagerteknologi, som opfylder krav fra både små håndværksvirksomheder og store industrielle møbelfabrikanter. Hurtigt skiftende markedsforhold, der kræver fleksibel, effektiv og bæredygtig tilpasning, har klart været omdrejningspunktet i udviklingen. Samtidig udvides porteføljen både nedad, ved indførelsen af en HOMAG-egenudviklet, 1-akset ilægger STORETEQ F-100, og opad, via lageret på andet niveau STORETEQ P-310/P-510 og 2-etagelageret STORETEQ P-320/520 – begge fra standarden. Mærkbare optimeringseffekter ses frem for alt i den større driftssikkerhed, tilgængelighed og standardiserede dataintegration og -bearbejdning – dette opnås med den konsekvente brug af den effektive og førende lagersoftware woodStore. Lageret på andet niveau og 2-etagerslageret imponerer desuden med en optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og adresserer den fremherskende pladsmangel i mange lande samt de øgede priser på produktionsareal.

En oversigt over fordelene:

  • En software, alle muligheder: Lagersoftwaren woodStore vokser med fra førstegangsbruger til den avancerede bruger.
  • Ingen kompromiser: Lageret vokser med kundernes behov og krav.
  • Perfekt afstemt: HOMAG udnytter den tilgængelige plads optimalt – uden dyre haludvidelser.
  • Kun én kontaktperson: Det forenkler også eventuelle servicetilfælde.
  • Komplette løsninger fra ét sted – inklusive sav, nesting, lagerplatform og software.

Aflastning og effektivitet takket være den nye HOMAG 1-aksede ilægger STORETEQ F-100

Effektiv, ergonomisk, skånsom mod materialer: Den nye HOMAG 1-aksede ilægger STORETEQ F-100 er en gevinst over hele linjen – og det med minimalt pladsbehov. Styringen direkte ved saven via woodStore er særligt intuitiv og nem. I samspil med SAWTEQ S-200, der er optimeret til formålet, opstår der således en komplet håndværkscelle – inkl. bekvem reststyring. Portalkranen henter for hver vakuumsuger rettidigt den næste plade fra stabelpladsen ved siden af eller bag saven, drejer materialet efter behov og lægger det i saven. Alt fuldautomatisk. På LIGNA kan du opleve den automatiske pladehåndtering live via STORETEQ F-100 på SAWTEQ S-200.

En oversigt over fordelene:

  • Accelereret ilægning: Den integrerede komplette løsning medfører en betydeligt højere effektivitet for saven. Ekstra fordele: Mindre tid til savning betyder mere tid til andre værdiskabende aktiviteter.
  • Fuldautomatisk pladehåndtering: Et kontinuerligt procesforløb øger produktiviteten og sparer tid.
  • Optimeret transport: Den 1-aksede ilægger sikrer pladekvaliteten.
  • Passer på ethvert værksted: Den pladsoptimerede ilægger har næsten ikke brug for opstillingsareal.
  • Mere ergonomi: Den automatiske ilægning letter arbejdet.
  • Standardinterface: Alle maskiner er allerede konfigureret og klar til brug – uden yderligere servicesupport.
  • Intuitiv betjening: Den 1-aksede ilægger betjenes nemt og bekvemt – fra saven – via woodStore.

Intelligent kombineret: Lager STORETEQ P-300, sav SAWTEQ S-300 flexTec og nesting CENTATEQ N-510

Kombinationen af lager, sav og nesting er et mønstereksempel på de mange muligheder for pladebearbejdning. Kombinationen er især tilpasset virksomheder, der bearbejder både rektangulære dele og friformdele. Desuden er lager, sav og nesting-maskiner forberedt til det store udvalg af materialer. Maskinerne forstår hinanden perfekt takket være de problemfrie kompatible softwareløsninger. En gennemgående data- og materialestrøm er afgørende for det uproblematiske samspil.

SAWTEQ S-300 flexTec

  • Modulær opbygning til anvendelse i robotdrift ved højeffektiv produktion i batchstørrelse 1 med op til 1.000 dele pr. skift eller i operatørdrift med fuld håndteringsfrihed i opskæringen
  • Nyhed: Implementeringen af de væsentlige nyheder i søsterserien SAWTEQ S-300 viser sig i form af ergonomi, ydeevne og intelligens
  • Nyhed: Ny robotgeneration giver endnu mere effektive maskinforløb
  • Målesystem skærekvalitet – kort sagt "MSQ" til en pålidelig og objektiv bedømmelse af skærekvaliteten
  • Produktionssimulering som en del af tilbuddet sørger individuelt for gennemsigtighed og viser det fulde potentiale af det unikke maskinkoncept

STORETEQ P-300

  • Nyhed: Ny, revideret platform som basis for udvidelse af produktporteføljen og for øget pålidelighed, fleksibilitet og potentiale
  • woodStore 8 – intelligent lagerstyring udstyret med mange differentieringsegenskaber og gennemgående for alle løsninger baseret på den nye platform
  • intelliStore, woodStore Analyzer, flexSort+, multiterminalinterface, selvlærende travers – for en effektiv og optimeret pladestyring
  • Nyhed: Sikring mod strømsvigt kan vælges som ekstraudstyr
  • Lavt ressourceforbrug takket være fuldautomatisk og manuel reststyring som konfigurerbare standardfunktioner i woodStore 8

CENTATEQ N-510

  • Standardiserede interfaces knytter lagersystem og nesting-maskine til en effektiv produktionscelle
  • Nesting-maskinen forsynes fuldautomatisk med det passende materiale via en vinkeloverlevering. Minimerer trafikveje, øger udnyttelsesgraden, sparer materiale og tid.
  • Produktionscellens operatør kan koncentrere sig om bearbejdningen – lageret optimerer logistikken omkring nesting-maskinen

Tilbage til listen

Kommende begivenheder

Keynote Plattensäge SAWTEQ S-300 / S-400 (ehm. B-300 / B-400)

Online begivenhed

Keynote panel dividing saws SAWTEQ S-300 / S-400 (former B-300 / B-400) …

Online begivenhed

LIGNA

Hannover, Tyskland

26.05.2025 - 30.05.2025