Skip to content

Mærkbar større ydeevne med SAWTEQ B-130 (nu S-100)

>

23.10.2023   |   Braubach, Rheinland-Pfalz   |   Tyskland

  • Siden indehaver Jörg Schwieck (til venstre) og senior Detlef Schwieck valgte den vandretliggende pladeopdelingssav SAWTEQ B-130 (nu S-100) fra HOMAG, er tilskæringsprocessen blevet hurtigere, mere effektiv og mere ergonomisk.
  • Hjælpesystemet intelliGuide Classic guider maskinoperatøren vha. LED-signaler intuitivt gennem tilskæringsprocessen.
  • Fra tilskæring over kantlimning, CNC-bearbejdning til slibning satser snedkeriet på Homag-maskiner for en gennemgående produktionsproces.
  • Snitplanerne optimeres direkte ved saven med CADplan. Det fremskynder processen og minimerer materialeforbruget.
  • Schreinerei Schwieck producerer primært møbel- og kontorindretninger til erhvervskunder og private kunder. Dette område skal der også i fremtiden være fokus på.

Enkeltkomponenter af høj kvalitet fremstilles millimeterpræcist efter kundernes ønske: Dette er snedkeriet Schreinerei Schwieck kendt for i Braubach i Rheinland-Pfalz, Tyskland. Virksomheden blev grundlagt i 1978 og oplever nu i anden generation succes og udvikling – både mht. eget produktsortiment og produktionsteknikken. Den seneste investering er den vandretliggende pladeopdelingssav SAWTEQ B-130 (nu S-100) fra HOMAG.

Snedkeriet Schreinerei Schwieck er en ægte familievirksomhed. Ud over indehaveren Jörg Schwieck hører også hans søster Dagmar og virksomhedens grundlægger Detlef Schwieck til teamet på syv medarbejdere. Siden overdragelsen af virksomheden til sin søn i 2016 har den ældre herre på 73 år stadig arbejdet aktivt som medarbejder.

Fokus på møbel- og kontorindretning

Schreinerei Schwieck producerer med to svende og to lærlinge primært møbel- og kontorindretninger til erhvervskunder og private kunder. Dertil kommer de særlige ordrer. Fremtiden ser Jörg Schwieck i møbelkonstruktion. Siden den nye pladeopdelingssav fra HOMAG blev taget i brug er det det største vækstområde. "SAWTEQ B-130 (nu S-100) giver turbo-effekt."

Pladetilskæring med optimeringspotentiale

Saven blev taget i brug i 2021. Indtil da var tilskæringen et tidskrævende og personaletungt område. Tidligere krævede det to personer at løfte råpladerne op på en stående pladesav og halvere dem for at få pladerne ned i en håndterbar størrelse. Pladerne blev så skåret til på en formatrundsav. "Det krævede også to personer for at kunne garantere en sikker håndtering uden for meget spildmateriale", husker Jörg Schwieck.

Samme output på en tredjedel af tiden

Nu kræver det kun én savoperatør. Bearbejdningen er også væsentligt hurtigere: Det samme output opnås på en tredjedel af tiden – med en bedre tilskæringskvalitet. Seniorchef Detlef Schwieck fortsætter: "Når jeg ser tilbage, må jeg indrømme, at vi har investeret 20 år for sent. Faktisk blev der ved årtusindeskiftet overvejet, ud over at købe HOMAG-CNC, også at købe en vandretliggende sav med automatisk pladelager. Begge maskiner var dengang ikke særligt udbredt inden for snedkerhåndværket. "Vi ville også have skullet lave større ombygninger for at skaffe plads." Derfor blev projektet ikke til noget i sidste ende.

Reduceret materialeforbrug

Den nye SAWTEQ B-130 bruger ikke mere plads end en veludstyret formatrundsav. Forskellen er dog, at den nye sav klarer tilskæringen hurtigere og mere præcist. Det sørger den automatiserede tilskæring og maskinstyringen CADmatic 5 med den integrerede snitplanoptimering CADplan for. "Snitplanoptimering var tidligere som at spille Tetris: drilsk, tidskrævende og oftest passede planen ikke alligevel i sidste ende. Det er blevet meget lettere med CADplan, forklarer Schwieck junior. Emne- og pladelister importeres nemt i CSV-format pr. ordre. CADplan genererer så de optimerede snitplaner direkte ved saven. Det fremskynder processen og minimerer materialeforbruget.

Guider intuitivt gennem tilskæringsprocessen

Højdepunktet ved SAWTEQ B-130 er for Schreinerei Schwieck intelliGuide Classic. Hjælpesystemet guider maskinoperatøren vha. LED-signaler intuitivt gennem tilskæringsprocessen. Operatøren kan udføre snitplanen uden at skulle kigge på skærmen. Det giver glidende, ergonomiske og sikre arbejdsgange. "Selv lærlinge kan på den måde allerede efter kort træning overtage tilskæringen af enkeltplader, som udgør 98 % af materialet hos os", forklarer Jörg Schwieck. "Særligt den unge generation er begejstret for den ergonomiske og intuitive betjening af vores nye sav." Og i tider med stor mangel på fagfolk, er det vigtigere end nogensinde at kunne begejstre på den måde. "Vi er en uddannelsesvirksomhed, der ønsker at knytte lærlinge til os på lang sigt. Det gør vi gennem et familiært arbejdsmiljø og en moderne maskinpark", understreger indehaver Jörg Schwieck.

Overbevisende kvalitet og service

For en gennemgående produktionsproces satser snedkeriet på HOMAG-maskiner lige fra tilskæring over kantlimning og CNC-bearbejdning til slibning. Den ensartede betjening letter arbejdsdagen. Ud over bearbejdningskvaliteten sætter familien Schwieck også pris på den personlige service: "Der er god kemi her. Vi har et godt forhold til hinanden, og det gør hele forskellen." 

„Særligt den unge generation er begejstret for den ergonomiske og intuitive betjening af vores nye sav.“

Jörg Schwieck, administrerende direktør hos Schreinerei Schwieck

Tilbage til oversigten

Sådan producerer dine kolleger

Du vil måske også kunne lide