Skip to content

Klar til fremtiden med WEINMANN-kompaktanlæg

>

29.10.2015   |   Tyskland

Ved åbningen af en ny produktionshal i Schwebheim/Burgbernheim indviede Engelhardt & Geissbauer søndag den 11. maj 2014 hallen og den officielle start af produktionen med Bayerns indenrigsminister Joachim Herrmann.

Engelhardt & Geissbauer omstiller sig til fremtiden. Den nu færdige produktions- og lagerhal er det hidtil største byggeprojekt i virksomhedens 24-årige historie. Med den konstante, stabile vækst inden for træbyggebranchen var det nødvendigt at udvide lokalerne. Virksomheden sælger, fremstiller og monterer omkring 50 en- og tofamilieshuse om året, og de kunne ikke længere følge med inden for deres eksisterende produktionsområde. "Succes kræver plads til kreativitet, innovation og banebrydende teknologi, men også til effektivitet og perfekte processer", siger administrerende direktør Bernd Engelhardt. Af denne grund besluttede virksomhedens ledelse, Bernd Engelhardt og Werner Geissbauer, at bygge en ny produktions- og lagerhal. I de nye lokaler produceres væg- og loftselementer i trærammekonstruktion. I den forbindelse blev der installeret flere montageborde med hydrauliske spændeanordninger, en computerstyret multifunktionsbro samt en produktionslinje til vægisolering og montering af vinduer.

"Vi styrker således ikke kun vores position som en af de førende regionale producenter af individuelt planlagte, økologiske og energieffektive træhuse, men også selve Burgbernheim/Schwebheim med omkring 60 medarbejdere", siger Werner Geissbauer. "For at opretholde den høje standard og være i stand til at klare sig som en mellemstor virksomhed i fremtiden i konkurrence med​ de store producenter af præfabrikerede huse, er det vigtigt at holde fast i en høj grad af fleksibilitet. Byggeri af individuelle træhuse afhænger af kundeorienterede ideer og effektiv udførelse. "Med det nye bygningskompleks bliver produktions- og lagerområdet udvidet med imponerende 3.000 kvadratmeter. Og fordi det ikke kun er funktionalitet, der betyder noget, blev der ved byggeriet også lagt vægt på energiforbruget. Så vi ligger ikke kun langt under kravene om energibesparelse, også i valget af udstyr lægger virksomheden stor vægt på energieffektivitet. Der blev for eksempel indbygget moderne LED-lys, en flertrins luftkompressor og en frekvensstyret spånudsugning.

Det centrale i den nye produktionshal er en multifunktionsbro til den CNC-styrede produktion af lukkede væg- og loftselementer.

Multifunktionsbroen bearbejder liggende vægelementer fuldautomatisk. Med de indbyggede fastgørelses-, fræsnings- og saveaggregater er alle grundbearbejdninger (sømning af plader, udfræsninger og savsnit) mulige. Derudover er anlægget udstyret med en fuldautomatisk værktøjsveksler. Den reducerer omstillingstiden til et minimum, og produktionens effektivitet stiger. 

Det er virkelig ikke let at beskrive den komplekse produktionsproces. Elementerne lægges på fordelingsbordet og justeres. Derefter fastgøres pladen på elementet og bearbejdes ved hjælp af multifunktionsbroen. Når den første side på elementet er færdig, vendes elementet fuldautomatisk over på det andet bord. Her bliver installationer osv. monteret.

Derefter lægges panelerne på og fastgøres og bearbejdes af broen. Nu har elementet paneler på begge sider og videregives til produktionslinjen. Her indføres isoleringen, paneler efterbehandles, og vinduer, persienner og udvendige vindueskarme monteres. Med dette system kan der produceres 50 til 80 huse om året. Når der er åbent hus, kører produktionen, og de besøgende kan følge produktionsforløbet "live".

Selv om udvidelsen primært tjener til at øge produktiviteten og kvaliteten af​træhusbyggeri, opererer virksomheden inden for alle områder af træindustrien. Alle områder er dækket, fra den simple carport til komplekse trækonstruktioner. "Med en bred diversificering af vores forretningsaktiviteter kan vi tilbyde vores medarbejdere jobsikkerhed i det lange løb", fortæller Werner Geissbauer. Ud over træhusbyggeri er energivenlig tagrenovering et af de vigtigste områder for virksomheden. Med det specielt udviklede "økosafe-tag" kan virksomheden tilbyde en diffusionsåben, økonomisk og sikker tagkonstruktion. "Trods automatisering forbliver vores medarbejdere det vigtigste aktiv i virksomheden" siger de to direktører. Demografiske ændringer og manglen på faglært arbejdskraft er en voksende udfordring i håndværksbranchen. Denne udvikling skal modarbejdes gennem konstant uddannelse og investering i udstyr, der gør arbejdet lettere. For eksempel blev moderne vakuumløftekraner installeret i den nye produktionshal for at gøre håndteringen af store plader så enkel som mulig for medarbejderne. I Schwebheim har man indset, at succesfulde virksomheder konstant skal videreudvikle sig. Stilstand er tilbagegang, og der er ikke stilstand hos Engelhardt & Geissbauer – heller ikke i de næste mange år.

Kilde: Engelhardt & Geissbauer GmbH, 9193 Burgbernheim - Schwebheim

Tilbage til oversigten

Sådan producerer dine kolleger

Du vil måske også kunne lide