Skip to content

Nyheder i HOMAG CNC-softwaren (Basis NCCenter 1.22)

Betjening og simulation af din CNC-maskine

  • NCCenter tilbyder i version 1.22 endnu flere muligheder for betjening af din CNC-maskine.
  • Med den nye ClampManager kan spændeelementer nemt styres.
  • Grafisk visning af bearbejdningerne på emnet i woodMotion.
  • Detaljeret beregning af bearbejdningsprogrammernes køretider i woodTime.
  • CNC-TestSuite udregner bearbejdningstider og kontrollerer, om woodWOP-programmerne kører korrekt.

Den nye softwarepakke tilbyder en lang række forbedringer og udvidelser til CNC-maskiner med PC87-styring. Kernen er NCCenter, nu i version 1.22. Højdepunkterne er de udvidede simulationsmuligheder med woodMotion, woodTime og CNC-TestSuite. Med deres hjælp kan mange ventetider på maskinen, som f.eks. opstår på grund af programmeringsfejl, allerede ses og undgås på forhånd.

NCCenter 1.22.0.0 – Hovedbetjeningen for CNC-maskiner

I den nye version 1.22 af NCCenter er det ud over anvendelsen af alle effektivitetsforbedringer i woodWOP 8.1 også muligt at importere og eksportere produktionslister i LISXE-format. Disse lister kan f.eks. oprettes med CNC-TestSuite. En anden nyhed er den optimerede visning af manglende værktøjer. Den giver en direkte introduktion til værktøjsadministrationen eller til den tilsvarende makro i bearbejdningsprogrammet.

ClampManager – Til styring af spændeudstyr

Spændeudstyr kan nu nemt styres med ClampManager. Den erstatter den hidtidige applikation ClampEdit. Den vigtigste egenskab er et nyt, attraktivt betjeningskoncept baseret på powerTouch-teknologien. Ud fra et udvalg af skabeloner kan der oprettes nye sugertyper. Færdigkonfigurerede sugertyper kan let eksporteres og importeres til andre maskiner. Ud over spændeelementets 3D-model vises også dets kollisionsmodeller.

woodMotion 8 – Grafisk simulation af bearbejdningsprogrammer

woodMotion simulerer maskinens arbejdstrin på kontor-pc'en og viser bearbejdningerne grafisk på emnet. Derved har programmøren allerede i arbejdsforberedelsen mulighed for at kontrollere samtlige bearbejdningstrin og for på forhånd at registrere mulige kollisioner mellem værktøj og spændeelement. Simulationen er baseret på en virtuel maskine med ægte CNC-kerne, der styres med data fra den pågældende kundemaskine.

I woodMotion 8 er der ud over effektivitetsstigninger mange nye funktioner i grafikken. F.eks. kan emner nu dekoreres med en tekstur. Dette giver fotorealistiske visninger af emneoverflader og indvendigt materiale. Ligeledes kan afskærmningshuset vises ved udvalgte maskinserier, også halvtransparent. 

woodTime 8 – Tidssimulation af bearbejdningsprogrammer

Med woodTime kan man udregne et programs bearbejdningstid. På den måde ved man på forhånd, hvor længe en ordre tager på CNC-maskinen. I version 8 bliver kørselstiderne for de enkelte trin udregnet detaljeret og vist grafisk i et Gantt-diagram. Derudover er woodTime nu også tilgængelig for PC87-maskiner.

Simulationen, der er fokuseret på tidsregistrering, gør, at programmet er endnu hurtigere end den grafiske simulation woodMotion. Derved opdages der også fejl på maskinen på forhånd. Lige som woodMotion er woodTime også baseret på maskinens CNC-kerne.

CNC-TestSuite – listesimulation

CNC-TestSuite muliggør en hurtig kontrol af store mængder af woodWOP-programmer i arbejdsforberedelsen. Ud over beregning af bearbejdningstiden kontrolleres ligeledes programmernes driftsevne. På den måde ved man på forhånd, hvor længe en ordre tager på CNC-maskinen. Dermed forhindres uplanlagte ventetider, og produktions- og tidsplanlægningen optimeres.

CNC-TestSuite henter eksisterende woodMotion- eller woodTime-installationer. Hvis der opstår fejl, vises disse. Simulationen af listen fortsætter. I dette tilfælde nulstilles CNC-kernen automatisk.

CNC-TestSuite tilbyder et alsidigt udvalg af funktioner. I arbejdsforberedelsen muliggør den problemløs oprettelse af produktionslister. Den omfattende listesimulation for alle tilsluttede maskiner, herunder præcis tidsregistrering, giver et pålideligt grundlag for effektiv drift. CNC-TestSuite anvender woodMotion, woodTime og collisionControl på de tilsluttede maskiner, for så vidt disse er installeret.

Disse funktioner står kun til rådighed for maskiner med PC87-styring.

Tilbage til listen