Ergonomisk og effektiv opdeling af plader

13.06.2016   |   Tyskland

»Her behøver ingen længere at bukke sig ned«

Ligegyldigt, hvad der skal tilskæres, en eller hundrede ens dekorative plader, skumplader eller bare to HPL-plader - med en sav-lager-celle fra Holzma og Homag Automation kan det klares af én mand hos Popp. Han behøver ikke bukke sig ned, og han skal heller ikke bære noget.

Clemens Simon hos Popp i Forchheim klarer netop to plader ved saven alene, MDF, 22 mm tyk, 4.100 x 2.800 mm. I større serier skærer han endda op til 115 mm tykke pakker af fem eller seks plader. Programmet lader »HPP 530 profiLine« fra Homag opdele pakken i fire eller fem 4.100 mm lange og måske 300 til 500 mm brede strimler.

Popp leverer serieprodukter og skræddersyede produkter til industrivirksomheder, men også til universiteter, kommuner, ældreboliger og til private kunder. Deres styrke er serieprodukter af træmaterialer og højteknologiske materialer til medicinsk udstyr. Desuden er Popp 3D-fræsningsspecialist. I dag leder Frank og Sonja Geppert virksomheden, der blev grundlagt af hans bedstefar i 1905. Tømrermesteren har udviklet virksomheden til en industriel leverandør. Virksomheden har 60 ansatte, og flyttede for to år siden til en ny 6.000 m² stor ejendom og producerer på et teknisk meget højt niveau. Ud over træværkstedet er der også plastproduktion. 

Skub i stedet for at løfte

Med tre-fire slag mod kanten af​ affaldscontaineren bortskaffer Clemens Simon resterne, pakken med strimler trækker han frem til bordforlængerne, der er monteret vinkelret mod savlinjen. Det ser ud til at være ret let for ham. Maskinbordet og bordforlængerne er nemlig forsynet med et gitter med kugleluftdyser. Der, hvor pakken med plader trykker en kugle ned, kommer der luft ud, så den næsten svæver. Mens Clemens Simon tilskærer, arbejder det automatiske pladelager TLF 411 fra HOMAG Automation i baggrunden og bærer materiale til den næste pakke til den bageste del af saven, forstabelbordet. Når den sidste strimmel er skåret og det bageste resttykke fjernet, roterer og skubber Clemens Simon en strimmel efter den anden mod vinkellinealen og i den rigtige griber på materialeskubberen.

Styret af programmet deler saven nu strimlerne på langs. Med hvert interval skubbes en pakke med færdige tilskæringer hen på bordet foran. Clemens Simon skal sortere dem til den efterfølgende bearbejdning og fordele dem i tre stabler. Det går tydeligvis også ret let. Luftpudebordet foran vinkellinealen er forlænget med omkring 4 m. Bagved befinder løftebordet sig til den enkelte stabler. Den øverste plade befinder sig automatisk altid nogle få mm under bordniveau. Uden at skulle løfte en pladepakke kan Clemens Simon skubbe den hen til sin stabel.

Nu afbryder cellen seriedriften og skubber en særproduktion ind imellem. Der skal produceres et sandwichelement med en skumkerne i høj kvalitet og HPL-plader til en medicinsk enhed. Også disse materialer klarer lageret og saven uden problemer.

"Alle mål er nået"

Før snedkeriet flyttede fra Baiersdorf til Forchheim i udgangen af 2013, kunne personalet med en tilsvarende stor Holzma-sav kun klare tilskæringen med hårdt fysisk arbejde. Dengang, som nu, blev pladerne til opdeling leveret, når de skal bruges, hver dag omkring 30 plader. Med flytningen ønskede Geppert ikke længere, at deres medarbejdere skulle løfte pladerne, og investerede i tilskæringscellen. Ved siden af sav-lager-cellen står der fire bearbejdningscentre i hallen, en kantlimemaskine og en dyvelautomat, alle fra Homag Group. For Frank Geppert har investeringen kunnet betale sig: "Vi har opnået alle vores investeringsmål: Vi skal ikke bukke os, ikke knokle og heller ikke lede efter ting længere. Hvad to mænd kunne klare i tilskæring på otte timer, kan én mand nu klare på kun syv timer. Desuden håndterer cellen alle vores materialer. Rester udgør ikke et problem for os, da vi som serieproducent kan opdele alle plader fuldstændigt".

Udgivet i DDS, januar/2016. Holzma takker den ansvarlige redaktør Georg Molinski. Vi takker også vores kunde Popp GmbH & Co. KG.
Billedkilde: DDS/Georg Molinski